Boblerne
Villads Theill Skov Andersen
For en gangs skyld gik årets Fernandopris ikke til den, som deltog i flest træningspas over sæsonen, for allerede midt i sæsonen rykkede Villads til en anden klub, for at få endnu mere is under skøjterne. Skøjterne, som sad på den første af Boblerne i historien til at skøjte fra den gamle træner i hurtigløb 🙂
Det er dog ikke derfor Villads får Fernandoen, det får han fordi hans indstilling til træningerne har været at gøre sit bedste i hver eneste øvelse og at altid følge anvisningerne fra trænerne. Derudover, som en af de ældre på holdet, at vise meget hensyn og omsorg for de nye og mindre spillere. En venlig ung mand, som ønskes en udbytterig fortsat karriere indenfor denne verdens mest fantastiske sportsgren og i det hele taget i livet!
Johnnie Gregersen
U11
Robert Batyuk vinder prisen for de færdigheder han har udviklet den seneste sæson. Robert kræver meget af sig selv, og han træner altid hårdt for at blive den bedst mulige spiller.
Robert har forbedret sine ishockeyfærdigheder, og det tydeligt, at han gør en ekstra indsats.
Skovby
U12
Huxi Forberg vinder prisen for den arbejdsindsats han leverer både til træning og kamp. Huxi er startet sent til ishockey, men har allerede overhalet en del af hans konkurrenter, ved hjælp af hårdt arbejde.
Huxi giver aldrig op lige meget resultatet, og er et forbillede for hans holdkammerater i forhold til det hårde arbejde.
Skovby
U14
Valdemar Erić og Adrian Plato
De begge har de kvaliteter til at få årets pris. Hårdt arbejde, slid, og ikke mindst villige til at nå deres mål. De begge har gjort en kæmpe udvikling i denne sæson og fortjener denne pris.
Flo
U14.1
Marcus Uno Strunge vinder prisen for sin positive udvikling både i omklædningsrummet og på banen. Marcus har vist et stort mod til at gå forrest, gå ind i nærkampe og ikke mindst vinde sine nærkampe.
Marcus er meget populær blandt sine holdkammerater, og et godt forbillede både på og udenfor isen.
Skovby
U14.2
Theodor Stelling Muus Day vinder prisen på baggrund af den positive udvikling, der er sket i hans spil. Han har udviklet sit mod til at gå mere ind i nærkampe, og fysisk være med til stede i kampene. Han har, med sin gode teknik og ishockeyfærdigheder, været en stor gevinst for holdet og tit bidraget i afgørende momenter.
Udenfor banen har Theo en del venner, og han virker til at være en populær dreng på holdet.
Skovby
U16
Leander og Simon
De har begge været nogle rigtig gode holdkammerater og vi synes de har flyttet sig utrolig meget som personer og ikke mindst som ishockeyspiller.
Simon Smidt Pasztor blev mere og mere moden som sæsonen gik. Han gik fra at være ekstrem doven med masser af undskyldninger, for ikke at lave noget, til at han blev dyb seriøs og flyttede sit D-spil til nye højder. Han lærte, at hvis han tager sig selv seriøs, så tager folk omkring ham også seriøs.
Leander Witomski startede som en stille fyr og endte med at være en stor leder på U16.2 kampe. Han vidste os stor lederskab i omklædningen og på isen. Især på isen, har han over en hel sæson spillet på et meget højt niveau. Han har været meget modtagelig for ny læring og det har givet pote på isen hvor han blev en fast back på U16.1 og i nogle kampe som forward hvis vi manglede offensiv kreativitet.
Kennie
U18
Linus Rørth har været igennem en fantastisk udvikling denne sæson.
Linus har taget ansvar for både sin egen udvikling, men også udviklet sig til at gå forrest og tage ansvar på holdets vegne.
Linus er fuldt fortjent blevet udvalgt både til landshold og RMB-kampe, hvilket også viser at han er på vej den rigtige vej.
Linus er derudover også en spiller som er gået igennem hele sin opvækst i RSIK, hvilket kun gør denne hæder endnu mere fortjent, og et eksempel på mange års dedikation, smil og hårdt arbejde kan betale sig.
På vegne af U18 trænerne